Velkommen > Bibelstudie > Daniels Bog > Kap. 1

 
 
 
 
 
 
 

Kap. 1

1) Hvorfor ville Nebukadnesar mon have besejrede fjender ved sit hof - det er vel ikke de mest oplagte folk at lade rende rundt op og ned ad kongen; der må da have været babylonere nok at tage af?

Regnede man med, at man kunne finde jøder, der var klogere eller havde en anden indsigt end babylonere? Var Nebukadnesar mon søgende og ville på denne måde få nogle troende tæt på sig (jvf. 4, 34)? Eller var det ”bare” en del af Guds plan (mens Nebukadnesars embedsmænd måske rystede på hovedet over dette vanvid)? Andet?


2) Selvom det nok ikke er meningen, at vi alle skal være vegetarer eller have andre forbehold overfor den mad, vi bliver tilbudt, så kan vi måske alligevel lære noget af Daniel og vennernes måde at holde fast i Guds vilje, selvom det nemt kunne have givet dem problemer.

I hvilke situationer kan vi f.eks. blive stillet i sådanne valg?

Er der forskrifter og retningslinjer fra Gud, der også kan gøre vores liv mere "besværligt", men som også kan bringe større velsignelse, hvis vi overholder dem?


3) v. 21: måske en antydning af "langtidsplanlægning" fra Guds side, læs Ezra 1 (jvf. evt. Es. 44, 28ff). Måske det var Guds plan for tilbagevendelse og genopbygning, at Daniel skulle være ved babyloner-/perser-kongernes hof?



 

 
 
andet.dk