Velkommen > Bibelstudie > Daniels Bog > Kap. 2

 
 
 
 
 
 
 

Kap. 2

1) Umiddelbart har jeg det indtryk, at drømmetydning hører under de ting, Gud har sagt, vi skal holde os fra (på linje med astrologi, åndemaneri o.a.). Men dagens tekst og mange andre steder i Bibelen kan give et andet indtryk.

Gud har valgt at give Nebukadnesar en meddelelse gennem drømmen: v. 28-29.

Og Daniel havde også fået en særlig evne på dette felt: Dan. 1, 17


Gud har flere andre gange valgt at meddele sig gennem drømme, f.eks. 1 Mos 28,12 (stigen til himlen), 1. Mos. 41 (Josef tyder Faraos drømme) , Matt. 2, 13 (flugten til Egypten)

1. Sam 28, 6: Drømme opfattes som en åbenbaringsmåde. Se evt. Jer. 23, 32, Jer. 29, 8 og Joel 3, 1


Åbenbarer Gud sig gennem drømme i nutiden? Åbner disse tekster op for at gøre brug af drømmetydning eller er det "et overstået kapitel"?


2) Hvorfor er det Nebukadnesar, der får åbenbaret Guds plan for fremtiden (og ikke nogle fremtrædende jøder f.eks.)? I det hele taget er det typisk, at Nebukadnesar og de andre konger under eksilet beskrives som Guds tjenere (f.eks. v. 37). Hvorfor mon det?


3) I Gammel Testamente advares der ofte mod blandede ægteskaber. Det gælder både for de enkelte mennesker, men også i overført betydning (v. 43). Hvad kan vi bruge disse advarsler til i dag?


4) Daniel og hans venner får fine, ledende stillinger pga. det, Gud havde åbenbaret for dem (v. 48-49). Tænk også på beretningen om Josef ved Faraos hof.

Hvorfor fik de disse topposter? Er der for få kristne på ledende stillinger i landet i dag (og er der evt. en forklaring...)?

 

 
 
andet.dk